Dronning Ingrids ikoniske blomst blomstrer stadig i Den Kongelige Køkkenhave, hvor alt dyrkes økologisk

Den Kongelige Køkkenhave fremstår som et kraftcenter for innovation og mangfoldighed med grønt i hovedrollen: Grønne bønner, radiser, artiskokker, kål og krydderier.

Alt sammen økologisk.

”Der er jo mange, når de hører ordet økologi, der tænker, at det er farligt besværligt. Og her kommer de op og ser, at det godt kan lade sig gøre,” siger Ulla Brendstrup, der er slotsgartner ved Gråsten Slot.

Og så har hun ansvaret for udviklingen og driften af Den Kongelige Køkkenhave, der siden 2020 har været certificeret økologisk.

Stedet er et nøje koreograferet system af højbede med krydderier, små minimarker med kål, radiser og kartofler.

Det hele indrettet, så der er nok af alle de nødvendige grøntsager til at brødføde den royale familie, når de er booket ind til ophold på Gråsten Slot.

Typisk omkring seks uger årligt.

Derfor handler det for gartnerne om at tilpasse bedene, så der sikres tilstrækkelig forsyning til Kongehuset, mens medlemmerne er der. Det handler også om at tilrettelægge dyrkningsplanen, så hele produktionen topper på det helt rigtige tidspunkt.

”Vi skal kunne levere fra omkring midten af juni til midten af august, så der skal grøntsagerne helst skal være kommet. Vi sørger for at have rigtig, rigtig mange forskellige slags af kål, gulerødder og af det hele for netop at trække sæsonen hele tiden, så det ikke peaker på samme tid.”

Artiskokker i grænselandet

Haven var oprindeligt Dronning Ingrids køkkenhave, men har gennem mange år været sat på standby.

I 2020 gik man så i gang med at genetablere den som en økologisk køkkenhave, så den kan forsyne Kongehuset med friske krydderier, frugt og grøntsager.

Udvalget fra bedene er typisk udvalgt i et samarbejde med de kongelige kokke – og selvfølgelig med input fra Kongehuset.

”Vi har erfaring med, hvilke grøntsager Kongehuset rigtig gerne vil have, og det laver vi vores grove såplan efter. Senere finjusterer vi det omkring 1. december, når vi har kommunikeret tilbage med kokkene fra Kongehuset: Er der noget, de har manglet, eller er der en ny grøntsag, de har fået øje på, som vi ikke selv har set endnu?” forklarer Ulla Brendstrup.

F.eks. er Kongehuset glade for artiskokker, som derfor også dyrkes i haven, selv om klimaet egentlig er lidt for nordligt for dem. Men det kan lade sig gøre med et vist tab, forklarer Ulla Brendstrup, mens hun viser det lidt eksotiske artiskok-bed med nyplantede artiskokker de steder, hvor den kolde vinter i år har taget livet af omkring 40 pct. af planterne.

”Vi forsøger selvfølgelig altid at have de krydderurter, vi ved, Prins Henrik har introduceret til Kongehuset og også nogle specielle koriandertyper. Og så prøver vi også en italiensk salat, catalogna, som de også gerne vil have rigtig meget af,” fortæller hun.

I haven sidder en gartnerelev på knæ. Med en målepind planter hun med passende afstand et stort udvalg af forskellige kål. Der er også højbede med forskellige typer af hvidløg, etageløg og et helt bed reserveret til purløg, der er stor efterspørgsel på.

Her findes alt, hvad en royal mave kan begære.

Listen over krydderier, grøntsager og frugt virker uendelig: Jordbær, blåbær, timian, æbler, pærer, kartofler – og i drivhusene også ferskner, agurker, chilier og et stort udvalg af tomater.

Hjælp fra psykosocialt projekt

Foruden køkkenhavens egne gartnere og gartnerelever får stedet assistance til lugearbejdet fra det psykosociale projekt Væksthuset ved Sønderborg Kommune, der hjælper mennesker i job og uddannelse.

”Vi står for nogle overordnede trin, og så formidler vi til pædagogerne hos Væksthuset, hvad de skal opfylde i løbet af den her uges tid, og vi forventer, at de bliver færdige med det. Så må de prøve at finde ud af, hvordan de fordeler deres brugers kræfter bedst muligt,” forklarer hun.

De mange mini-marker med afgrøder tilpasset Kongehusets forbrug indgår i et avanceret sædskifte med gødningsbede, hvor hvert fjerde bed er gødningsbed.

 ”Det er for at give gødning til jorden og for at braklægge det et år, og det hjælper med at holde ukrudtstryk og skadedyrstrykket nede. Så det kører efter et helt specielt skema, vi har udviklet,” forklarer hun.

Spiselige blomster

Til anretning af måltiderne har Kongehusets kokke efterspurgt spiselige blomster, så dem dyrkes der også et stort udvalg af.

”Vi har ananassalvie og sådan noget lignende, og det er, fordi vi selvfølgelig også leverer blomster, der kan spises, ned til Kongehuset. Så det har vi også en rigtig stor del af rundt omkring. F.eks. blomsterkarse i bunden af nogle espaliertræer,” siger hun.

Specialudviklede stativer

Haven er flere steder præget af stativer i jern, som gartnerne har udviklet med hjælp fra en lokal smed. De er bl.a. gode for mikroklimaet, men også en hjælp når grøntsagerne skal plukkes. Og så giver det køkkenhavens mange besøgende bedre mulighed for at se på planterne, forklarer Ulla Brendstrup.

Der er udviklet stativer til blomster, æbler, pærer – og sågar et specialstativ formet som en buegang til et udvalg af bønner.

”Jeg tror, vi har otte forskellige slags. Kommer man i august, skal man prøve at forestille sig, at den er fuldstændig dækket, og bønnerne hænger ned. Og den er lavet, så publikum kan gå igennem, når vi ikke har residens. Så der ryger lidt bønner en gang imellem,” siger hun med et stort smil.

Stativerne er typisk designet, så de er meget brugervenlige.

”Vi har fået lavet lidt nye stativer til vores squashplanter, og de er håndterbare. En mand kan bære dem, og planterne kan kravle på dem. Der sidder små svejseklatter, så planten hænger fast. Vi er vildt begejstrede for dem. Vi synes, de er så pæne,” siger hun med et grin.

Økologiske urtepotter til Daisy

Tæt på havens drivhuse står der rækker af margueritter – eller ’Daisy’, som de hedder på engelsk. De er efterkommere af stiklinger, Dronning Ingrid havde med til Danmark fra slottet Sofiero i Sverige.

Blomster, der også er udødeliggjort som de klassiske margueritsmykker.

I køkkenhaven står rækkevis af de naturlige versioner af blomsten i økologiske urtepotter lavet af pap, der skal udplantes i slotshaven.

”Den økologiske pap-potte kan bruges til planter, der ikke skal stå her i flere måneder – de her skal stå her i tre måneder,” forklarer hun og tilføjer, at de også har forbedret arbejdsmiljøet og gjort noget godt for medarbejderne, der nu sparer en arbejdsgang, fordi blomsterne ikke længere skal trækkes ud af en plastic-urtepotte, før de plantes. Potterne bliver i jorden.

”Det er et af de steder, man har rigtig mange arbejdsmiljøproblemer, fordi man kan få seneskedehindebetændelse af det,” forklarer hun.

I slotshaven skal der årligt plantes omkring 1.000 margueritter.

Biodiversiteten

Ikke al arbejdet i haven handler om at skaffe øko-mad og blomster til beboerne på Gråsten Slot.

I udkanten af haven er en tidligere græsplæne blevet omlagt til et område med vild natur, der nu går under navnet ’Biodiversiteten’. Det udvikles med hjælp fra lokale fra Gråsten Slot og Køkkenhaves Venneforening.

Området har kvasbunker og smadrede krukker til insekter, og desuden borde og bænke hvor besøgende kan spise deres madpakker.

Græsset slås ikke længere.

”Lader man være med det, får man flere urter og flere ting, som bier og insekter gerne vil have. Og det kommer lige så stille. Det tager fem-seks år, før vi er der,” forklarer hun.

Den bæredygtige og økologiske Kongelig Køkkenhave er åben for offentligheden i dagtimerne, men medlemmer af kongehuset kommer her også, forsikrer Ulla Brendstrup.

”De har selvfølgelig en nøgle, så de kan komme ind hele tiden, men som du vil kunne se i pressen, har man oplevet, at Kongehuset er kommet i haven på alle tidspunkter, når de er her.

Så de besøger det også?
"Ja."

Og interesserer sig for det?
"Ja.”

Artiklen er skrevet i projektet ’Robust økologisk planteavl – fra inspiration til implementering’ med støtte fra Planteafgiftsfonden.