Råd retter et verdensfjernt angreb på skovlovens bæredygtige balance

Af Ove Knudsen, bestyrelsesmedlem, Bevar De Danske Skove

Biodiversitetsrådet er en markant aktør i dansk naturpolitik og arbejder for, at en særlig fortolkning af biodiversitet bliver central i dansk lovgivning. Rådet anerkender bl.a. ikke vores behov for en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer inden for de 30 pct. af vores landareal, man ønsker at reservere til biodiversitetsformål.

Nu anbefaler rådet at ændre skovloven, så rådets definition af biodiversitet retligt sidestilles med træproduktion i skovene. Det skal gøre det lettere at udlægge urørt skov, indføre skovgræsning, skabe lysåbne skovlandskaber og genoprette naturlige vandstandsforhold.

Men biodiversitet, eller mere præcist biologisk mangfoldighed, er allerede et udtrykkeligt mål i skovloven, der forudsætter en samlet afvejning af en række samfundshensyn. Hvorfor skal dette nu ændres?

Skal tage hensyn til mange ting

Ingen bestrider behovet for at sikre biodiversiteten. Men dansk skovpolitik skal også tage hensyn til klima, træproduktion, arbejdspladser, rekreative muligheder og bæredygtig ressourceforsyning.

Rådet fremhæver urørt skov som det vigtigste virkemiddel for skovenes biodiversitet og anfører samtidig, at klimaeffekten mindst er på niveau med produktionsskovens. Men er den klimamæssige konklusion tilstrækkeligt dokumenteret?

Svaret er nej. I en undersøgelse fra Københavns Universitet fra december 2024 viste forskerne Thomas Nord-Larsen og Lars Vesterdal, at kulstoflageret – altså den samlede mængde kulstof, som er bundet og gemt i skovens levende og døde materiale - i Suserup Skov, der stort set har været urørt siden 1925, havde været overvejende stabilt gennem 30 år. Forskerne fandt ikke evidens for fortsat nettobinding af CO₂.

Et stort kulstoflager er ikke ensbetydende med, at skoven fortsat har et nettooptag af CO₂.

Derimod omfatter produktionsskovens klimaeffekt den løbende CO₂-binding gennem træernes vækst, kulstoflagring i langtidsholdbare træprodukter og substitutionseffekten, når træ erstatter mere klimabelastende materialer og fossile brændsler. Derfor kan urørt skov ikke uden videre fremhæves som en lige så god klimaløsning som bæredygtigt drevet produktionsskov.

Behovet forsvinder ikke

Når vi stopper træproduktionen i danske skove, forsvinder behovet for træ ikke. Vi bliver mere afhængige af import. Hvalsø Savværk er et konkret eksempel. Virksomheden mister en væsentlig del af sin hidtidige råvareforsyning og må derfor udvikle nye forretningsområder baseret på blandt andet importeret afrikansk træ.

En naturpolitik er ikke bæredygtig, hvis vi blot flytter problemerne til andre lande. Vi har også et ansvar for konsekvenserne for klima, natur og ressourceforbrug uden for Danmark.

Det ser ud, som om at Folketinget og regeringen har overladt afvejningen mellem væsentlige samfundshensyn til Biodiversitetsrådet, der præsenteres som et uafhængigt forskningsbaseret ekspertorgan. Men flere centrale medlemmer har tilknytninger til organisationer, fonde og arbejdsgrupper, der beskæftiger sig med rewilding, urørt skov og naturgenopretning. Allerede i 2023 anbefalede rådet en biodiversitetslov, der skulle give biodiversitetshensyn en særstatus over for andre samfundshensyn.

Hvordan kan man sikre dansk fødevareproduktion, træforsyning, energiforsyning og andre væsentlige samfundsinteresser, hvis politikken i stigende grad formes af politisk udpegede rådgivere med et bestemt natursyn?

Det er Folketingets ansvar at sikre, at lovgivningen bygger på bred og uvildig faglig rådgivning – ikke på bestemte forskeres eller organisationers interesser. Det er på høje tid, at politikerne sætter grænser for den ensidige rådgiverkultur og fastholder den bæredygtige balance mellem natur, biodiversitet, klima, ressourceforsyning og samfundsøkonomi.