Ny rapport: Danskerne bakker op om landbrugets vigtighed, men er uenige om vejen til den grønne omstilling

80 pct. af danskerne er enige i, at landbrugs- og fødevaresektoren er vigtig for Danmark.

Til gengæld er der mindre enighed om, hvor stor en del af Danmarks areal, der skal bruges til landbrug, og hvordan den grønne omstilling skal foregå.

Det viser en ny rapport, som bygger på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 2.505 borgere i Danmark, gennemført i november 2025, af Aarhus Universitet.

Her svarer danskerne, at de ikke er imod en grøn omstilling af landbruget - opbakningen afhænger dog af, hvad omstillingen indebærer, hvem der bliver berørt, og hvordan konsekvenserne fordeles.

Stor opbakning til teknologi

Teknologi er en af de løsninger, der har størst opbakning. Lidt over 60 pct. af respondenterne er enige i, at teknologiske løsninger bør bruges til at gøre landbruget grønnere og mere effektivt.

Der er også relativt bred opbakning til at omlægge produktionen mod fødevarer med lavere klima- og miljøpåvirkning.

Til gengæld er reduktionen af landbrugsarealer mere omdiskuteret, særligt blandt borgere i landområder. Borgere i landområder er også mere bekymrede end borgere i byområder for, at den grønne trepartsaftale vil lægge en for stor byrde på landmændene. Borgere i byområder ser i højere grad nye muligheder.

Forfatterne til rapporten tolker det, som at omstillingen ikke kun skal ses som et spørgsmål om regulering, teknologi og arealanvendelse, men også om retfærdighed, lokal påvirkning og tillid.

Et centralt fund i rapporten er nemlig også, at borgerne ønsker at blive informeret tidligt om lokale projekter under den grønne trepartsaftale. Respondenterne foretrækker samtidig, at sådanne projekter skaber værdi for lokalsamfundet.

Det er særligt vigtigt blandt borgere i landområder, som i højere grad end borgere i byområder lægger vægt på retfærdighed – både i beslutningsprocesserne og i fordelingen af gevinster.

Mest bekymring for kemisk forurening

Opbakningen til politiske tiltag varierer også betydeligt. Momsfritagelse på mere bæredygtige fødevarer, såsom frugt og grøntsager, får den største opbakning, mens grønne afgifter på fødevarekøb får den laveste opbakning og er det eneste tiltag, hvor modstanden er større end opbakningen.

Undersøgelsen viser derudover, at forurening er et af de miljøspørgsmål, som danskerne er mest bekymrede for. Kemisk forurening og forurening, der påvirker vandkvaliteten i vandløb, fjorde og havet, blev rangeret højere end klimaforandringer, biodiversitet og naturbeskyttelse.

Borgerne ser først og fremmest landmænd som ansvarlige for at levere sikre, sunde, kvalitetsprægede og bæredygtige fødevarer samt for at sikre dyrevelfærd. Beskyttelse af miljøet og håndtering af klimaforandringer ses som mindre centrale ansvarsområder. Samtidig ser danskerne nedbrydning af naturressourcer og ekstreme vejrhændelser som risici for fødevaresikkerheden.

Når respondenterne blev spurgt, hvem der bør have ansvar for Danmarks natur- og landbrugsarealer, pegede de ikke på én aktør alene. Landmænd blev tildelt den største andel af ansvaret med 35 pct., efterfulgt af kommunerne med 28 pct. og Danmarks Naturfredningsforening med 24 pct.

Mangler viden om landbruget

Rapporten afslører dog også danskernes manglende kendskab til landbrugets udbredelse; respondenterne vurderede i gennemsnit, at landbrugets andel af det danske areal udgør 48 pct., men det reelle tal er omkring 60 pct.

I gennemsnit foreslog respondenterne at reducere landbrugsarealet fra 60% til 55%.

Samlet set peger rapporten ifølge forfatterne på, at den folkelige accept af den grønne omstilling afhænger af tydelig kommunikation, tidlig inddragelse og en synlig sammenhæng mellem lokale forandringer og bredere samfundsmæssige gevinster.

Rapporten 'A People’s Perspective on the Green Agriculture and Food Transition and the Green Tripartite Agreement in Denmark' er en del af projektet Green Transition Index ved Aarhus Universitet.