Ekstremt vejr har på 13 år kostet landbruget over 100 mia. kr. i tabte udbytter

Varmeekstremer og tørke har allerede kostet verdens producenter af majs, hvede og soja omkring 20 mia. dollars årligt, svarende til ca. 130 mia. kr., og beløbet kan stige til over 160 mia. dollars i 2100 — over 1 billion kr. — hvis udledningerne af drivhusgasser ikke reduceres kraftigt. Det viser en ny analyse fra det østrigske forskningsinstitut IIASA.

Forskerne har koblet FN's landbrugsorganisation FAO's udbyttedata for majs, hvede og soja med temperatur- og tørkedata for perioden 2007 til 2019. Ud fra de statistiske sammenhænge har de beregnet, hvor meget udbytterne afviger fra det niveau, de ville have ligget på under klimaforholdene i referenceperioden 1974 til 2004. Resultatet er, at hede og tørke i perioden har reduceret udbytterne af de tre afgrøder med 3,5 pct. i forhold til referenceperioden.

"Tre pct. eller deromkring lyder måske ikke af meget, men det har en betydelig effekt på det globale fødevaremarked og kan regionalt udløse en alvorlig krise," siger Kai Kornhuber fra IIASA til New Scientist.

Kan hæve priserne

Ifølge analysen udgør produktionstabet fra 2007 til 2019 omkring 855 mio. ton, hvilket ifølge medforfatter Yi-Ling Hwong fra IIASA svarer til, hvad cirka to milliarder mennesker spiser på et år.

Det er værd at huske på, at de 855 mio. ton kun dækker over tre afgrøder - dertil kan man lægge udbyttetab fra andre afgrøder oveni, og faldende udbytter vil typisk få fødevarepriserne til at stige. Således viste et studie sidste år, at klimaforandringerne direkte har været medvirkende til, at priserne på flere fødevarer er steget.

I et scenarie med høje udledninger, som forskerne har regnet på — SSP3-7.0 — risikerer de globale udbytter at falde med mellem 20 og 25 pct. frem mod 2100, og de årlige tab overstiger 161 mia. dollars.

Skærer vi så meget i vores udledninger, at vi følger det laveste udledningsscenarie — SSP1-2.6 — vil det til gengæld afværge globale tab på 105 mia. dollars årligt i 2100.

De rige står for de største tab

Analysen viser desuden, hvem der bærer det største ansvar for produktionstabene. Ved hjælp af en klimafølsomhedsberegning har forskerne omregnet forskellige gruppers historiske CO2-udledning til lokal opvarmning i vækstsæsonen og derfra til udbyttetab.

Resultatet er markant: Udledningerne fra verdens rigeste 10 pct. har ført til 54,2 pct. af de globale produktions- og økonomiske tab. Det er mere end otte gange så meget som de 6,6 pct. af tabene, den fattigste halvdel af klodens befolkning bærer ansvaret for.

Til gengæld er det de fattigste lande, der rammes hårdest, da landbruget her typisk udgør en større andel af landenes økonomier, og fordi relativt flere i befolkningen er beskæftiget i landbruget.

Eksempelvis har USA tabt ca. seks mia. dollars i perioden 2007-2019, men det svarer blot til 0,001 pct. af landets BNP, og kun to pct. af befolkningen arbejder i landbruget.

Malawi har til sammenligning mistet 0,2 mia. dollars, men det svarer til 0,34 pct. af landets BNP, mens hele 65 pct. af befolkningen lever af landbrug.

Uenighed om fremtiden

Analysen er endnu ikke fagfællebedømt, og fremskrivninger som disse er behæftede med usikkerhed.

I en kommentar til New Scientist siger Jonas Jägermeyr, forsker i klima og afgrødemodellering ved Columbia University, at der er en risiko for, at studiet overvurderer konsekvenserne i 2100:

"Statistiske udbyttemodeller are fremragende til at forklare, hvad der sker lige nu og i den nære fortid [eller] fremtid, men de er i sagens natur upålidelige, når de anvendes på helt andre miljøforhold, såsom klimascenarier med høje emissioner ved slutningen af dette århundrede."

Hertil svarer Kai Kornhuber:

"Modellerne er fremragende værktøjer, men nogle af valideringsartiklerne har antydet, at de måske ikke reagerer særlig godt på ekstreme forhold. I vores projekt var ekstreme forhold hovedfokus, så vi besluttede at fastlægge disse sammenhænge direkte ved hjælp af statistik.