Kontrol fandt op mod ni forskellige sprøjtemidler på danske konventionelle jordbær

Det er højsæson for jordbær, men vælger du de konventionelle frem for de økologiske er der høj risiko for, at du samtidig får flere sprøjtemidler med ned i kurven. Det bekymrer eksperter, som peger på, at midlerne i kombination kan forstærke hinandens effekt. Det skriver Danwatch, som har fået aktindsigt i Fødevarestyrelsens pesticidkontrol fra sidste år.

Her blev der i 21 ud af 47 prøver af jordbær påvist mellem tre og ni forskellige pesticidrester. Ni af prøverne med pesticidrester var danske jordbær, mens resten var udenlandske.

Selvom pesticidresterne typisk findes under grænseværdierne, er to eksperter bekymrede, fordi det efter deres mening ikke er tilstrækkeligt belyst, hvordan kombinationen af midlerne - den såkaldte cocktaileffekt - påvirker os.

“Når du sætter flere forskellige stoffer med samme skadevirkning sammen, så øger man risikoen for sundhedsproblemer. Det er problematisk, fordi pesticiderne er skabt til at dræbe insekter, larver og svampe, og derfor er de hormonforstyrrende og kan påvirke nervesystemet," siger Lisbeth E. Knudsen, der er professor i toksikologi ved Københavns Universitet, til Danwatch.

Hun råder derfor til, at man vælger de økologiske bær. Det samme gør professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet Philippe Grandjean. Begge vælger selv de økologiske, når de køber ind.

“Der er nogle uønskede stoffer til stede i vores fødevarer, som man ikke ved nok om, og det bekymrer mig. De her stoffer forurener ikke kun jordbærrene. De forurener jorden, og nogle af dem siver ned til grundvandet. Derfor får vi nogle udbredte og varige eksponeringer, og det er forbrugerne og deres efterkommere, der betaler prisen for, at man skal kunne høste jordbær hyppigere og nemmere,” siger Philippe Grandjean. 

Tilbageholdt data for myndighederne

Philippe Grandjean har i årtier forsket i stoffers påvirkning af sundhed og miljø og ifølge ham er det ikke nødvendigvis til at stole på virksomhedernes egne undersøgelser af et pesticid - hans egen forskning har tidligere vist, at pesticidindustrien har fejlinformeret om data, der viste en skadelig virkning. Siden har forskere fra Sverige dokumenteret, at pesticidindustrien har tilbageholdt data, som viste en risiko for hjerneskade. 

I EU arbejder politikerne lige nu på en stor omnibuspakke, som skal gøre det lettere for industrien og landbruget at bruge pesticider; det skal ske ved at der indføres tidsubegrænsede godkendelser i modsætning til nu, hvor pesticiders tilladelse som udgangspunkt skal fornys hvert 10. år. Derudover vil man forlænge udfasningsperioder for problematiske midler.

Forslaget har mødt bred kritik fra bl.a. Kræftens Bekæmpelse, vandværkernes brancheorganisation Danva og Økologisk Landsforening.

En branche i knæ

Samtidig er den økologisk jordbærproduktion i knæ, fordi omkostningerne er så meget højere end for de konventionelle avlere.

I 2023 udgjorde produktionen af økologiske jordbær blot 5,4 pct. af det samlede areal for jordbærproduktion – til sammenligning udgjorde den samlede andel for økologisk frugt, bær og nødder 34,7 pct.

Dennis Weigelt Pedersen, der selv dyrker økologiske jordbær sideløbende med sit konsulentarbejde hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, har tidligere konstateret, at det efterhånden ikke er rentabelt at dyrke økologiske jordbær længere, fordi omkostningerne er steget, og kunderne ikke er villige til at betale meget mere for varen.

"Jordbær er en af de sværeste afgrøder at dyrke. De skal håndluges, der skal spredes halm omkring dem på den helt rigtige måde - gør man det forkert, dækker man dem til - de skal have vand på de helt rigtige tidspunkter, man skal have forskellige sorter, som dækker hele sæsonen, og der er masser af sygdomme og skadedyr som kan ødelægge høsten. Det kan nemt mislykkes. Samtidig er der et generationsskifte i gang, hvor folk med 30 års erfaring er stoppet, og produktionen er overtaget af folk, som ofte ikke ved nok om det," har Dennis Weigelt Pedersen forklaret til Økologisk Nu.