Områder med højt forbrug af glyphosat har højere forekomst af en bestemt type kræft

Økologisk Nu
Områder med højt forbrug af glyphosat har højere forekomst af en bestemt type kræft

Jo mere, der sprøjtes med glyphosat i et område, desto højere forekomst er der af kræfttypen non-Hodgkin lymfom.

Det viser en ny kortlægning fra den amerikanske miljøorganisation Food & Water Watch.

Organisationen har taget de counties (svarende til kommuner), der ligger i de øverste 20 pct. for glyphosatforbrug på afgrøder som majs, soja og bomuld, og lagt de data oven på de officielle tal for, hvor mange der får non-Hodgkin lymfom i hvert county.

Resultatet viser, at i 60 pct. af de mest sprøjtede counties ligger forekomsten af non-Hodgkin lymfom over det amerikanske gennemsnit. Ser man kun på de tilfælde, som diagnosticeres sent, stiger andelen til 71 pct. Knap en tredjedel af dem er decideret "hot spots", hvor forekomsten af non-Hodgkin lymfom er blandt de 20 pct. højeste i landet.

Den største sammenhæng finder organisationen i Midtvesten, hvor størstedelen af USA's majs og soja dyrkes. I delstaten Iowa har 82 pct. af de mest sprøjtede counties forhøjede forekomster af non-Hodgkin lymfom, og halvdelen er hot spots. For de sent opdagede tilfælde er tallene henholdsvis 95 og 61 pct.

Det er vigtigt at tilføje, at kortlægningen ikke siger noget om årsag. Den påviser en geografisk sammenhæng — at høj sprøjtning og høj kræftforekomst optræder de samme steder — men ikke at det ene fører til det andet.

Flere finder en sammenhæng

Et nyere dansk studie har også fundet en sammenhæng: Det viste nemlig, at flere landbrugsarbejdere får visse typer af kræft i blod og lymfesystemet sammenlignet med resten af befolkningen.

"Vi kan ikke sige, hvad i landbrugsarbejdet der er den præcise årsag. Blot at den er der. Men vi har mistanke om, at nogle af pesticiderne er kræftfremkaldende for dem, der arbejder med dem. Og formentlig også for dem, der bor meget tæt på, hvor der sprøjtes," sagde kræftforsker ved Kræftens Bekæmpelse Johnni Hansen, som var den ene af studiets to forfattere, forleden til Politiken.

Glyphosat er det aktive stof i Roundup, der oprindeligt blev udviklet af Monsanto. Bayer købte selskabet i 2018 og overtog samtidig produktet. I 2015 vurderede WHO's kræftagentur IARC, at glyphosat er "sandsynligvis kræftfremkaldende", og koblede stoffet specifikt til non-Hodgkin lymfom.

I foråret udgav Dennis Weisenburger, professor emeritus i hæmatopatologi ved University of Nebraska Medical Centres Institut for Patologi, Mikrobiologi og Immunologi, en opsummering af de seneste fem års forskning i emnet. Han konkluderede ud fra det, at forskning konsekvent viser, at glyphosat øger risikoen for netop non-Hodgkin lymfom.

Et andet review-studie fra i år fandt også en sammenhæng mellem non-Hodgkin lymfom og glyphosat, særlig ved høje doser af midlet. Dette studie er dog ikke fagfællebedømt.

Både den amerikanske miljøstyrelse EPA og Bayer fastholder, at glyphosat ikke er kræftfremkaldende for mennesker og kan bruges sikkert, når det anvendes efter forskrifterne. EPA vurderer, at stoffet "usandsynligt" er kræftfremkaldende.

Det europæiske kemikalieagentur ECHA vurderede i 2023 også, at glyphosat sandsynligvis ikke er kræftfremkaldende, men erkender samtidig at der mangler data.

WHO's kræftagentur IARC har på baggrund af offentligt tilgængelige studier vurderet, at glyphosat er ‘sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker’.